Nøglen er vores!

Der er dage, man husker resten af livet. Den 29. september 2026 er en af dem. Lidt over middag sad vi ved et bord nede ved vandet med et bundt nøgler på bordet foran os. Nøglerne til Casa Vega. Vores hus.

Det er svært at beskrive følelsen. Vi har talt om det her i årevis, planlagt, regnet, solgt og ledt. Vi har været nede at se huse, haft bekymringer og søvnløse nætter. Og så sidder man der pludselig med nøglerne i hånden og kan næsten ikke tro, at det er rigtigt.

En skål for drømmen
Sådan en dag skal fejres, så der kom bobler på bordet. Vi skålede for huset, for hinanden og for alt det, der venter. Med havet foran os og solen fra en skyfri himmel var det svært at forestille sig en bedre måde at starte på.

Op på tagterrassen
Bagefter kørte vi op til Punta Lara og låste os ind for første gang som ejere. Vi gik direkte op på tagterrassen. Der stod vi med bjergene på den ene side, hvide huse og røde tage hele vejen ned mod kysten og havet i det fjerne. Det var der, det for alvor gik op for os: Det her er vores.

De første dage som husejere
De næste dage gik med at falde til. Den første morgen satte Anja sig i atriumgården med kaffe og morgenmad ved det lille mosaikbord, og det er allerede blevet hendes faste plads.

Om eftermiddagen gik vi ned til stranden og en tur langs vandet, hvor solen stod lavt og skyggerne blev lange. Om aftenen fandt vi en lille bar i byen, hvor Anja fik sin første mojito som husejer i Spanien.

Endelig et sted i Spanien
Det mest spændende er tanken om alt det, der kommer. Morgenkaffe i atriumgården, lange middage på terrassen og drinks på tagterrassen, når solen går ned. Familie og venner, der kommer på besøg. Og et sted, vi kan rejse til, når hverdagen i Danmark bliver for grå.

Men først skal huset gøres til vores. Der er møbler, der skal ud, og nye, der skal ind, og der skal males, plantes og indrettes. Det kan I følge med i her på bloggen.

¡Hasta pronto!